Dette hold henvender sig til dig, der allerede har den grundlæggede lydighed på plads og som evt. ønsker at stille i konkurrencer. Jeg vil arbejde meget med forstyrrelser, stabilitet, præcision og hurtighed i de enkelte øvelser.

Du bestemmer selv hvilket program du ønsker at træne efter, og vi vil sammen tilrettelægge træningen efter dine behov. Det er ikke en nødvendighed, at have et ønske om at prøve kræfter med konkurrencer, men jeg forventer at du er seriøs og arbejder med din hund hjemme.

På dette hold vil træningen være meget individuel, og der er derfor kun plads til 6 hunde på holdet. Træningen består af 8 lektioner a 1 ¼ time og prisen er 950 kr.

Ring vedr. opstartstidspunkt.